Hotel Ottilia – musik der matcher stilen

Projektet

Til Carlsbergbyens lækre design-hotel Ottilia har InStoreLife leveret en fuld lydopsætning, som lever op til  både de høje æstetiske krav, og til hotellets brug af rummene til både live-musik og DJ-sessioner. Det omfattende system er centreret omkring den ikoniske Dipylon Hall, men fordeler sig desuden over husets fem etager. Systemet  er opdelt i 17 zoner, som kan styres individuelt og tilpasse oplevelsen til omgivelserne. 

Vi har leveret al hardware, fra højttalere og forstærkere til signalprocessorer m.m. Vi har desuden bistået ejeren Brøchner Hotels med at sikre, at den musikprofil, man ønsker at præsentere på tværs af sine hoteller, også præsenteres på Ottilia, og lever op til kædens høje krav om lydkvalitet. 

 

Atmosfære er alt

Hotellet, som ligger  i en historisk bygning, der oprindeligt var silo og en del af Carlsberg-bryggeriet, har 155 værelser, et fitnesscenter, en rooftop bar og restaurant, flere konferencelokaler i forskellige størrelser og et lobbyområde, altsammen skarpt målrettet imod en æstetisk og lækker hotel-oplevelse. 

Med den helt rigtige lyd er huset i stand til at understøtte sin høje profil, hvori netop musik og lyd helt specifikt indgår. Mange virksomheder, også inden for hospitality, undervurderer lydoplevelsen, men Brøchner Hotels har en dyb forståelse for netop lyd, og ved hvor stor en rolle det spiller for gæsterne. Vi er glade for at have bidraget til at sikre, at den overordnede stil og udseende bevares, uden at gå på kompromis med lydkvaliteten.