Projektet
Til FitnessWorld – Danmarks største fitness-kæde, som i 2022 blev købt af PureGym, og skifter navn i løbet af foråret – leverer InStoreLife et samlet koncept for lyd og billeder i centrene. I tæt samarbejde med kunden og udvalgte mediebureauer styres layout og indhold på centrenes underholdnings- og informationssskærme centralt.
Samtidig har vi udarbejdet en særligt tilpasset musikprofil, som understøtter brandværdi og målgruppe. På samme måde som billedsiden styres også lyd og musik via InStoreLife’s Content Management System (CMS), som også tager sig af åbningstider, lydstyrke m.m.
Samarbejde hele vejen rundt
I fitness-centret er maskiner, måtter, bolde og håndvægte selvfølgelig vigtige, men de er kun en del af den samlede oplevelse. For langt de fleste brugere handler det lige så meget om “wellness” og identitet som træning – derfor er det samlede indtryk afgørende. Her spiller lys, lyd og skærme en væsentlig rolle.
På et marked, hvor konkurrencen om kundernes gunst er hård, og der er stor fordel at hente i at levere en god totaloplevelse, er InStoreLife 360-graders samarbejdspartner for FitnessWorld/PureGym, og stiller vores specialkompetencer til rådighed fra rådgivning og konceptualicering til software, hardware, el- og A/V-installationer, indhold og support.