Mere forretning, nyt navn

Et retningsskifte

“Ørerne er sidedøre til hjernen”, siger en talemåde i oplevelses-industrierne, fra film til reklame. Det var dén ide, der satte Jacob Rentsch på en nu professionel rejse. Gennem en årrække, mens han arbejdede i reklamebranchen, oplevede han, at selvom den digitale revolution rullede hen over alle sektorer, så vendte hans opmærksomhed sig mere og mere mod den fysiske verden – detailhandlen, idrætsfaciliteter og hospitality-verden – og han spurgte sig selv: Hvordan kan jeg hjælpe mine klienter med at skabe et lydunivers, der giver deres kunder en god oplevelse, og får dem til at blive længere og købe mere? 

I 2009 tog han springet og gik ind i Auditive Network, en virksomhed dedikeret til at designe og levere in-store løsninger til lyd. 

 

En større rækkevidde

Fra begyndelsen var forståelsen af klientens forretning helt central for virksomhedens leverance. Præcis som man er nødt til at forstå en virksomhed for at designe en hjemmeside, så kræver det den rette indsigt at skabe en forretnings lydunivers. Samtidig er det selvfølgelig afgørende at have den tekniske forståelse. Derfor begyndte Auditive Network, som en del af dialogen med klienterne, hurtigt at opdage behov, som lå op ad lydoplevelsen, og blev ofte den tekniske rådgiver man gik til, når klienten stod med spørgsmål omkring in-store-oplevelsen og installationerne generelt. 

I takt med at teknologien udviklede sig, og det i stigende grad blev muligt at integrere tidligere adskilte kunde-oplevelser digitalt og udviske grænserne imellem dem, var det helt naturligt for Auditive Network gradvist at udvide rækkevidden og inkludere disse andre områder – lys, skiltning, skærme m.m. – i løsningsdesignet. 

 

InStoreLife er landet

Selvfølgelig skete intet af dette fra den ene dag til den anden. I løbet af det sidste halve årti begyndte vi imidlertid at tænke, at vores navn og brand i stigende grad kommunikerede upræcist over for vores kunder. Tiden for fornyelse nærmede sig – og nu er den her: 

Fra og med marts i år hedder vi InStoreLife!

Det nye navn og den visuelle identitet afspejler vores grundlæggende forretning: At hjælpe vores kunder til at kunne fremvise kommercielle rum, som deres kunder sætter pris på at være i, ved at tilbyde den teknologi og viden det kræver at bygge fantastiske in-store-oplevelser.

Som en del af udviklingen har vi naturligvis også redesignet og opdateret hjemmesiden. Kig dig omkring – og tøv ikke med at tage fat i os, hvis du vil give dine kunder en god oplevelse, der får dem til at blive længere og købe mere!