Projektet
Køkkenkæden Invita har mere end 20 showrooms i Danmark, hvor kunderne kan opleve mulighederne og få sammensat det rigtige køkken til deres hjem. Det kræver den helt rigtige stemning – også på lydsiden.
Sammen med Invita har vi derfor kreeret en særligt tilpasset musikprofil, baseret på kunde-persona’er og målgrupper. Med udgangspunkt i den leveres spillelister til samtlige butikker fra InStoreLife’s centrale Content Management System (CMS), som også styrer åbningstider, lydniveau m.m.
For at sikre, at kunderne også oplever musikken rigtigt, har vi desuden leveret et trådløst højttalersystem, som klikker direkte op i eksisterende, almindelige lysskinner. Højttalernes unikke design sikrer spredning 360 grader rundt, og man opnår således lækker lyd i hele butikken med færre højttalere end det ellers ville kræve.
Liv, varme & atmosfære
Invita leverer et gennemtænkt univers til køkkenkunder. Det starter online, hvor kunderne søger information og inspiration til deres nye køkken. Online-universets muligheder anvendes til skabe grobund for den helt rigtige rammesætning, når kunderne ankommer i den fysiske butik og bliver hjulpet gennem alle faserne af deres køkkenprojekt af Invitas kvalificerede medarbejdere.
Invita har gennem InstoreLife fået en musik-løsning,, som skaber liv, varme og atmosfære i butikkerne. Sammen med indretning og lys understøtter det kædens showroom-koncept på en lækker måde, og skaber værdi og en god oplevelse for kunderne. Løsningen er tilpasset netop deres stil og kunder, men er baseret på InStoreLife’s standard-komponenter, og er derfor både fleksibel og økonomisk fordelagtig.